Gode råd i solen
Smør et tykt lag solcreme på ren hud; cirka 40 ml. til en voksen person.
- Smør huden ind 30 minutter før du skal i solen, så virkestofferne kan udvikle sig optimalt.
- Smør huden ind flere gange om dagen. Især efter bad og motion.
- Undgå solen mellem klokken 12 og 15, da solens stråler er kraftigst midt på dagen.
- Køb nye solprodukter hvert år. Solcremer danner lettere bakterier på grund af varmen.
- Vær opmærksom i blæsevejr. Du kan ikke mærke solskoldning i kraftig vind. Smør ekstra meget på de udsatte områder.
- Vær opmærksom på at visse medicinpræparater kan medføre forandringer i huden ved solbadning. Rådfør dig med din læge.
- Det er forskelligt hvad mennesker tåler. Vær opmærksom på din hår-og hudfarve. Lyse og sarte hudtyper må beskytte huden mere.
- Babyer skal ikke opholde sig direkte i solen, og må smøres ind og være iført solhat og t-shirt.
- Hvis huden begynder at klø, kan det være tegn på begyndende soleksem. Du kan bruge Aloe vera gele.
- Når huden føles øm og spændt har den fået rigelig sol.
- Undgå parfume i solen. Parfume og sol giver skjolder i huden.
- Huden mister fugt og fedt i solen. Genopret balancen ved at drikke meget væske. Smør kroppen godt ind i After Sun eller Aloe vera gele.